Blog Image

RUTE15 - ROUTE15

RUTE15

Regional workshops and an international children´s culture festival Aarhus 2017

3.c. Kattegatskolen

Grenaa bibliotek Posted on Mon, March 13, 2017 12:29:06

Papirkontoret besøgte Grenaa bibliotek to torsdage i marts, hvor 3.c. fra Kattegatskolen hørte en fortælling om opfindelsen af våbenskjolde for ca. 1000 år siden. Eleverne blev præsenteret for Grenaa´s eget byvåben og kommunevåben og byggede derefter deres egne forslag til byvåben.

På næste workshop i Grenaa byggede eleverne et Grenaa spil. Eleverne valgte forskellige steder og bygninger, som betød noget for deres liv i byen, og som de havde fortællinger om. Da vi i Papirkontoret altid arbejder stedspecifikt, tog vi i denne workshop udgangspunkt i den spilskole, Game Hub, der ligger over for biblioteket.



3.b. Hornslet skole

Hornslet bibliotek Posted on Mon, March 13, 2017 12:27:41

Papirkontoret besøgte Hornslet bibliotek to onsdage i marts, hvor 3.b. fra Hornslet skole hørte en fortælling om opfindelsen af våbenskjolde for ca. 1000 år siden. Eleverne blev præsenteret for Hornslets eget byvåben og byggede derefter deres egne forslag til byvåben.

Vi snakkede om arkitektur og eleverne legede arkitekter som skulle foreslå Hornslet en helt ny hvid bydel. Eleverne byggede med A4 og A3 papir.

Næste workshop handlede om biblioteker. Eleverne hørte om arkitekt Hack Kampmann, der har tegnet Tinghus og arrest som nu anvendes af Hornslet bibliotek.

Eleverne hørte en fortælling om en bogtyv der stjæler bøger efter et bestemt system, en kode, som eleverne til sidst skulle tyde.

Så blev der bygget biblioteker i pap, papir, pinde, sugerør m.m.



Bibiana Danmark

Denmark Posted on Mon, March 13, 2017 12:12:06

BIBIANA Danmark deltog i festivalen fredag og lørdag med deres virtual reality workshop: Tegn RUTE15.

Ida Exner fra BIBIANA Danmark havde forberedt workshoppen ved at indtegne hele ruten fra Ringkøbing til Grenaa i hendes egen meget fine stil.

I løbet af de to dage tegnede børnene deres byggerier, byer og byvåben ind på ruten og stiftede på den måde bekendtskab med virtual reality. Det er der kommet en fin lille film ud af.

BIBIANA Danmark er en non-profit forening, der arbejder for at
inspirere og undervise børn i kunst og kultur ved at formidle verdens bedste
børnebogsillustrationer gennem nytænkende udstillinger. BIBIANA Danmark er
dedikeret til fantasien og evnen til at skabe nye verdener og virkeligheder.

Bibiana Danmark tror på, at børnebogsillustrationskunst på tværs af landegrænser og
sprogbarrierer udfordrer vores vante tankegange, hjælper os med at forstå
hinanden og giver os evnen til at se verden med nye øjne.

Det er BIBIANA Danmarks vision at være ambassadør for børns stemme.