Papirkontoret besøgte Aarhus hovedbibliotek Dokk1, hvor 3.a fra Åby skole deltog i to workshops, hvor den ene handlede om byvåben og våbenskjolde. Eleverne hørte en fortælling og blev præsenteret for Aarhus kommunes byvåben. De byggede derefter deres egne forslag til byvåben og våbenskjolde. Som afslutning på workshoppen byggede eleverne deres forslag til en ny hvid bydel uden for Aarhus.

I den anden workshop var temaet kraner, med inspiration fra de kraner der ses fra Dokk1´s store panoramavinduer. Eleverne hørte en fortælling om livet på havnen og om kranføreren, Rødtop der deltog i en sabotagegruppe under 2. verdenskrig.
Der blev bygget kraner af pap og pinde, sugerør m.m.